154 kvm. længehus, med overdækket terrasse, varmegenvindingsanlæg, spabad, og flot karnap som standard. Huset kan evt. udstyres med loft til kip i stue og køkken.
Indbydende længehus på 154 kvm med mange attraktive detaljer. Præsentabel indgang via entré, der fører ind til stort og lækkert køkken/alrum med kogeø samt flere udgange til haven. Dejlig opholdsstue med masser af atmosfære, og udgang til overdækket terrasse. Stuen har en flot karnap, der giver mulighed for spændende indretning. Klassisk og velfungerende soveværelse med garderobe og udgang til lækkert badeværelse med spabad. Stort og godt udnyttet bryggers. Børneafdeling med 2 optimale børneværelser med eget badeværelse. Endvidere et ekstra værelse som børneværelse eller kontor.